Thomas og jeg har aldrig drømt om at bo i et nyt hus. Faktisk har drømmen altid været et gammelt (men dog ny renoveret) hus fuld af detaljer og små skævheder der fortæller en historie om et levet liv. Så hvorfor i alverden har I så bygget et nyt hus vil du nok tænke.. ja, det ved jeg faktisk heller ikke.. ej, selvfølgelig gør jeg det.
Vi blev forelsket i et sted, en beliggenhed og i den stemning som der er her i Troense. Det kan nok bedst beskrives som om her er en slags “summer-vibe” året rundt. Ja, selv på en kold våd regnvejrsdag i januar kan man ikke rigtig være sur her ret længe af gangen, for Troense gør et eller andet ved en, der får smilet frem.
Det var mig der faldt over salgsopstillingen, og det var Thomas der meget hurtigt kvitterede med et “Glem det!!!” over SMS da jeg sendte det til ham. Huset på billederne solgte heller ikke på nogen måde sig selv. Det var mørkt, grimt og gammelt (og uden nogen som helst af de fine detaljer vi drømte om). Superlativerne stod ikke lige frem i kø. Jeg tænkte naivt, at med en klat hvid maling og en lille million til renovering og ombygning så kunne man sikkert komme langt. Det var i hvert fald med den argumentation, at jeg fik overbevist Thomas.. -han har så siden holdt mig op på, at mit første løse skøn af budgettet på ingen måde holdt vand for det blev ret hurtigt konstateret at huset var i virkelig dårlig stand og drømmen om at rive ned og bygge et nyt hus på grunden begyndte at tage form.
Hvordan vi kom i mål med det, er dog en helt anden (og meget laaang historie) som jeg gerne fortæller en anden gang. Vores ønske om nedrivning endte nemlig helt oppe på borgmesterens skrivebord og det var et flertal i byråddet der til sidst gav os vores “nedrivnings og byggetilladelse” efter en sej kamp med en hel masse modstand. Troense er nemlig “fredet” og er omfattet af en meget stram lokalplan. En lille detalje vi ikke lige havde sat os ind i, inden vi gik i gang og som kom til at koste os dyrt.. men så ved vi det til en anden gang: Tjek ALTID lokalplanen! 🙂
